Europæisk rapport: Mediernes udvikling frem mod 2020

2011-05-10

Kunne du tænke dig at vide, hvordan medieverdenen ser ud i 2020? Det er svært at spå om fremtiden, men IUM's netværk UM har gjort forsøget i en stor rapport om fremtidens mediebillede.

UM har i rapporten krydset og sammenholdt en lang række ekspertvurderinger og undersøgelser om europæernes medievaner. Rapporten kigger frem mod 2020 og ser på, hvordan teknologi, medier, mediebrug og forbrugeradfærd vil udvikle sig i løbet af de kommende ti år.

Vidste du eksempelvis, at den mobile internetbølge, ifølge eksperterne, vil blive ti gange større i både omfang og afkast end den foregående internetbølge? Forskning tyder desuden på, at for rigtigt at høste fordelene ved nye medier er det vigtigt, at man har været med i den tidligere cyklus. Tør du vente til den næste?

Eller vidste du, at en række af de største amerikanske virksomheder regner med at satse massivt på sociale medier i fremtiden: Næsten 20% af deres mediebudget vil i 2015 gå til markedsføring på de sociale medier – det tal var sidste år på cirka 6%.

Lad os tage en snak om din strategi for fremtiden
Hvad vil der ske på app-markedet? Hvad er fremtiden for aviser, e-bøger og 3D-TV? Hvordan vil brugernes forventninger til medierne udvikle sig? Og hvordan skal brands forholde sig til de nye trends og tendenser?  

Som kunde hos IUM har du mulighed for at få indblik i undersøgelsen og dermed eksperternes svar på disse og mange andre spørgsmål. Kontakt din rådgiver, hvis du er interesseret i at vide mere om Media Europe 2020, eller vil vide, hvad det vil betyde for netop din forretnings fremtidige markedsføring.

Share:
Facebook LinkedIn Twitter Blogger @