Ny retail-analyse afslører detaljer om danskernes informations- og købsadfærd

2011-08-22

Danskerne googler som aldrig før, og det har fået stor betydning for den informationssøgning, de foretager sig, inden de går i de fysiske butikker eller blot afslutter deres retail-køb online. 

Hos IUM arbejder vi hele tiden på at få en dybere indsigt i retail-kundernes adfærd før og i selve købssituationen. Vi har derfor lanceret analyseprojektet Retail Buying Study, som sætter fokus på 14 retail-brancher med mere end 140 udbydere. 

To gange årligt vil vi opdatere analysen, så vi kan se tendenser på tværs af retailbrancher og identificere best practices. 

Hvad kan Retail Buying Study fortælle os?
  • Analysen fortæller os, hvad kunderne søger efter, og hvor de søger henne online, før de køber i butikkerne.
  • Vi bliver klogere på, hvem der bruger nettet som inspiration før køb i forhold til dem, der stadigvæk bruger butikkerne som primær inspirationskilde. 
  • Vi ser også nærmere på ”snylterne”, dem, der bruger medarbejders salgstid for derefter at gå hjem og købe online; Hvem er de, og hvor udbredt er fænomenet?
  • Vi har i analysen stillet skarpt på kundeprofiler i forhold til købs- og informationsadfærd, og kan derfor løfte sløret for, om snylternes adfærd er identisk inden for alle brancher, eller om de er kamæleoner, der skifter adfærd fra branche til branche.
Hvis du ønsker yderligere indblik i danskernes retail-adfærd både før og i købssituationen, er du velkommen til at kontakte Strategy Director Jan Sørensen på telefon 60 43 40 34. 

Share:
Facebook LinkedIn Twitter Blogger @