google-site-verification: google94279bccb38b09dd.html

Hovedprisen i “Årets Advertising Effectiveness Awards” (AEA) gik den 28. november 2019 til Carlsberg Group.

AEA, der arrangeres af Kreativitet & Kommunikation, foregik i Børsens lokaler på Slotsholmen. Det var Kreativitet & Kommunikations bestyrelsesnæstformand, Kim Boisen, der fra scenen annoncerede, at en af de mest prestigefyldte priser, Årets Markedsfører, gik til Carlsberg Group.

Årets Markedsfører uddeles til den virksomhed og marketingdirektør, der investerer og prioriterer ekstraordinært i kommerciel kommunikation.

Prisen gik til Carlsberg for virksomhedens indsats med at sprede et løsningsorienteret budskab via kampagnen ‘Kan vi gøre miljøet bedre i et snuptag?’.

Kampagnen er resultatet af et særlig godt samarbejde mellem Yellow Advertising, IUM, CommunityContent og Staerbo Communication – for Carlsberg Danmark.

Prisregn til kampagne
I 2019 er Carlsberg Group flere gange blevet hyldet for arbejdet med den klimavenlige løsning ”Snap-pack”, som har formået at skabe reel forandring.

I oktober 2019 modtog Carlsberg og IUM hele tre priser ved Dansk Markedsførings Rambuk Award 2019 for arbejdet på Carlsbergs “Ny Dawn” kampagne: nemlig Effektprisen, Branded Content Prisen og Grand Prix Prisen

I maj 2019 løb Carlsberg og bureaupartnerne med titlen som ”Årets Kampagne 2019”, også for kampagnen omkring Snap Pack.  Kampagneprisen uddeltes under konferencen KOM19, af Kommunikationsforum og Dansk Journalistforbund.