Kampagnen “Thanks Banjo” for Scandlines hentede for nylig en sølvpris ved Danish Digital Awards i kategorien “ROI”.

Ved DDA 2020 blev der i alt uddelt 42 kategoripriser og tre specialpriser. Det foregik under et streamet awardshow via Facebook.

Den belønnede Scandlines-case, der er udviklet af IUM og Reprise Digital, er et levende bevis på, hvorledes man ved hjælp af kunstig intelligens kan skabe synergier mellem betalte annoncer og organiske listings på Google.

Scandlines opnåede en ROI, som blev forbedret med 1.267% og en reducering af annonceomkostninger med 95%.

Lidt tidligere på foråret blev IUM og Reprise også belønnet for arbejdet med Scandlines. Ved årets SEMrush Nordics Awards vandt kunden og bureauerne i kategorien, “Best Integrated Campaign”.

SEMrush juryens begrundelse lød:

”This entry displayed a really innovative approach which generated fantastic results, the judges were extremely impressed and felt that this submission is a stand-out winner.”

Kampagnen er også indstillet til Rambuk, der afvikles den 1. oktober 2020.

Vil du vide mere, kontakt: Lasse.storgaard@ium.dk