Året var 1992.

Det år står indprentet i hukommelsen hos mange, også yngre, for det var den mirakuløse sommer, Danmark vandt EM i fodbold. Men 1992 var også et markant år i den danske medieverden.

Det var 3-4 år før, internettet overhovedet kom til, og der var lang tid til gratisaviskrig, faldende oplag og sociale medier. Smartphones i 1992? No way! Jo, måske i en James Bond-film.

Det næsten nye på mediemarkedet var reklamefinansieret TV, der var i vækst, men endnu befandt i en umoden fase.

Det var en afgørende begivenhed i 1992, at Gallup først på året introducerede Tv-metret, der elektronisk målte alle tv-kanaler.  Gallup registrerede nu det, danskerne rent faktisk så – ikke hvad de påstod, de så.

Det var intet mindre end en revolution for tv-mediet, annoncører – og bureauer.

Rumlen i mediemarkedet
Parallelt med store nyheder på tv-markedet rumlede det også i reklamebranchen af andre årsager.

Før 1992 var indrykninger af annoncer mest af alt en udvidet ekspeditionsafdeling i reklamebureauerne. De håndterede planlægning og logistikken med at indrykke annoncer i aviserne.

I begyndelsen af 90’erne gik det op for branchen, at et separat mediabureau med mange annoncører og særlige kompetencer i ryggen kunne forhandle bedre priser hos medierne.

Samtidig voksede behovet for en langt mere sofistikeret mediaplanlægning. De store daglige datamængder, der dokumenterede faktisk tv-sening af reklamespots, satte fart på udrulningen af datidens nye mediabureauer. Der kom også faste læsertal for printmedier, frem for blot oplagstal.

Pludselig lå der et stort dataunderlag, som man kunne rådgive virksomhederne om og planlægge ud fra.

Reklame knopskydninger
IUM var ét af de nye mediabureauer, der knopskød ud af de store reklamebureauer. Det nye bureau var en sammenlægning af Initiative fra reklamebureauet Lintas og Universal fra reklamebureauet McCann. Konstruktionen blev først døbt PMI – men så omdøbt til IUM.

IUM’s introduktion blev ledsaget af flere andre nye bureauenheder, eksempelvis The Media Partnership (nu OMD), der udsprang af ni reklamebureauer.

Skrappe til excell
De nye mediabureauer hyrede folk fra f.eks. Handelshøjskolen, der var skrappe til tal, excelark og forhandling. På få år overtog mediabureauerne al mediaplanlægning og – indrykning.

Det var ikke tilfældigt, at mediabureauer de følgende år fik en central rolle og ofte adgang til direktionsgangene, påpeger Steen Christiansen, der var IUM-direktør i perioden 1994 til 2002:

”Mediabureauerne viste sig dygtige til at udnytte den teknologiske udvikling, og dermed data til at skaffe sig viden, og til at berige og udnytte den viden, så man kunne bevæge sig fra at være medierådgiver, til at være sparringspartner,” siger han.

All rights reserved IUM A/S