IUM er landet på shortliste til en Advertising Effectiveness Award sammen med Yellow Advertising for det fælles arbejde med Carlsbergs udrulning af en Masterbrand strategi.

AEA-priserne, som Kreativitet & Kommunikation står bag, er en af de primære branchepriser. Priserne er sat i verden for at fremhæve særlige cases, som viser, at god markedsføring kan være guld værd for virksomheder.

Den nominerede Carlsberg-case kredser om etableringen af en portefølje-strategi med Carlsberg Pilsner, Carlsberg 1883 og Carlsberg Nordic som de mest essentielle øltyper – med Carlsberg som Masterbrand.

Målsætningen var at øge de enkelte brands omsætning og markedsandele og styrke Masterbrandet.

Casen beskriver bl.a. fokusskiftet væk fra alt det, der er rundt om øllen til at komme tættere på det, der er inde i øllen.

Afgørelse 29. november

AEA-prisen er inspireret af den engelske IPA Effectiveness Award. I Danmark har prisen eksisteret siden 2000.

Kravet til deltagerne er, at de udarbejder en caserapport, der dokumenterer, hvordan den enkelte kampagne har givet annoncøren målbare resultater for investeringen.

På den måde adskiller Advertising Effectiveness Award sig fra de fleste af reklamebranchens prisuddelinger, som hovedsagelig fokuserer på og belønner kreativitet.

Prisuddelingen afvikles i Børssalen i København den 29. november.

All rights reserved IUM A/S