google-site-verification: google94279bccb38b09dd.html

Bureaugruppen IPG Mediabrands har for nylig tiltrukket flere store internationale kunder, der i særlig grad efterspørger helstøbte digitale løsninger.

Derfor søger vi en Senior Analytics Specialist med evnerne og visionerne til at spille en central rolle i integrationen af Web Analytics-disciplinerne i vores indsigts- og kampagneleveringer.

Som Senior Analytics Specialist placeres du i vores Tech-afdeling, der – ud over dig – tæller vores Adtech-specialister og et kampagneeksekverings-team. Herfra vil du servicere eksisterende kunder med forefaldende Web Analytics-opgaver, sideløbende med et tæt samarbejde med afdelingens øvrige specialister. Opgaven er bl.a. at konceptualisere og implementere husets datastrategi på tværs af Web Analytics, Adserver og indkøbssystemer. Vi søger meningsfulde og handlingsorienterede løsninger.

I takt med at husets kapacitet på området vokser, vil din rolle i videre udstrækning blive som konsulent ud i de løsninger, du selv har været med til at bygge. Du vil desuden blive en central ressource for vores nordiske organisation på området og følge op på mulighederne for at skalere lokalt udviklede løsninger i regionen, ligesom du vil kunne trække på vores store netværk globalt.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du har meget dyb viden inden for Web Analytics og Tag Management (især Google, men overførbare erfaringer fra øvrige tech-stacks gør kun din profil mere interessant). Du skal kunne indtænke denne viden i vores kunders forretningsmæssige situation.

Du har gode kommunikationsevner og er i stand til at formidle teknisk kompliceret stof til generalister. Vi forventer endvidere, at du har ambitioner på dit fags vegne og kan se perspektiver i integrationen af adtech og martech.

Eksempler på opgaver

Som vores nye Senior Web Analytics Specialist vil du – blandt meget andet – komme til at:

  • Bidrage til en data mapping-plan på tværs af indkøbssystemer og site analytics-værktøjer
  • Indtænke Web Analytics-data og –discipliner i vores rapporteringsformater
  • Rådgive kunder om brugen af Web Analytics
  • Træning af in-sourcende kunders digitale personale inden for dit område
  • Afsøge mulighederne for brug af site analytics-data i kampagneaktivering
  • Løfte husets forståelse for og rådgive kunderne om mulighederne i GA360
  • Afsøge mulighederne for samspil mellem GA360 og Salesforce
  • Øge husets forståelse for de teoretiske muligheder i datalaget og forestå udviklingen af et datalagsstrategiprodukt tænkt på tværs af site analytics og kampagneaktivering
  • Forestå tracking-auditeringer på kundernes sites
  • Håndtere Tag Management i samspil med afdelingens øvrige specialister

Det kan vi tilbyde dig

Du bliver en vigtig del af en førende global medievirksomhed, hvor du i løbet af kort tid opnår unik indsigt i og praktisk erfaring med at onboarde og berige vores kunders data.

Vi bor attraktivt placeret et stenkast fra Nørreport station. Vi har højt til loftet, er fleksible med hensyn til arbejdstider og tilbyder en konkurrencedygtig individuelt forhandlet løn. Derudover har vi et meget stærkt sammenhold kollegaer iblandt, og håber at du vil være en del af teamet. Så tøv ikke med at sende os en ansøgning.

Sådan søger du

Send din ansøgning på e-mail til careerdk@mbww.com. Husk at vedhæfte CV, eventuelt
eksamensbevis samt andre relevante filer sammen med din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Lasse Storgaard, Nordisk MD Reprise, på tlf. 60440020.

IPG Mediabrands er et globalt, full-service bureaunetværk, som er fordelt på 127 markeder. Udover omni-brandet IUM består Mediabrands Danmark af det digitale reklamebureau Marvelous, specialenhederne Reprise og Cadreon samt Media-Print og researcheksperterne i Insights. Gruppen tæller ca. 120 medarbejdere i Danmark og godt 350 i Norden.