Har du 3-5 års erfaring med Client Service? Er du kreativ i brugen af medier og sætter du en ære i at levere et produkt af høj kvalitet?

Så har IUM stillingen til dig.

IUM er et af Danmarks førende mediebureauer. Vi oplever en fantastisk vækst på en af vores største internationale kunder. Derfor søger vi nu, en kreativ og digitalt savy Client Manager, der brænder for at skabe indsigtsdrevne resultater gennem medier og marketing.

Arbejdsopgaver
Du vil sammen med et engageret Client Team på tre og repræsentanter fra husets specialistafdelinger, få ansvaret for en af vores største kunder. En kunde vi servicerer i hele Norden.

Sammen med teamet fungerer du kundens sparringspartner inden for medier og kommunikation. Med indsigt i deres forretnings- og kommunikationsmæssige udfordringer, er du med til at sikre, at der skabes en lige linje fra forbrugerindsigt og strategi til de rigtige offline og online kanalvalg. Du er med fra start til slut, og håndterer kampagner fra brief til implementering.

Det forventes derfor, at du har interessen, engagementet og den fornødne viden til at kunne rådgive kunden på bedste vis. Specielt når det kommer til børnekommunikation inden for de digitale discipliner. Med rødder i din digitale know-how, kan du udfordre kunden gennem nye og kreative måder at nå målgrupperne på. Du vil desuden blive involveret i New Bizz og diverse adhoc aktiviteter på tværs af huset.

Om dig
• Du har en Bachelor eller kandidatgrad i marketing, media eller kommunikation.
• Du har erfaring fra en lignende stilling. Du har evt. været i en digital specialistrolle tidligere, men du har været i Client Service i ca. 3 år.
• Erfaring med (digital) kommunikation til børn er en fordel men ikke et must.
• Du har digital erfaring på min. generalistniveau – du forstår hvad de enkelte digitale medier er gode til og hvordan de fungerer i samspil.
• Du er forandringsparat og bidrager med et holistisk syn på mediestrategi og en kreativ tilgang til arbejdet med diverse mediekanaler.
• Du er en holdspiller, der ikke er bange for at påtage dig ansvar, er overbevisende i præsentationer og kan prioritere i en travl hverdag.
• Du behersker dansk og engelsk på et højt niveau i både skrift og tale.

Det tilbyder vi
Ud over en individuelt forhandlet, konkurrencedygtig løn tilbyder vi et stærkt socialt sammenhold og gode udviklingsmuligheder. Vi har højt til loftet, arbejdsmiljøet er uformelt og inkluderende og har du forslag til forbedringer, tages de imod med kyshånd. Frihed og ansvar følges ad og du kommer til at drive egne projekter. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Sådan søger du
Matcher du ovenstående, og har du lyst til at blive en del af vores team, så send en motiveret ansøgning (+CV) til Careerdk@mbww.com med teksten ”Client Manager” i emnefeltet inden d. 15/11.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Group Client Director Anja Petersen på tlf. 22514833. Vi glæder os til at høre fra dig!

Om IUM
IUM blev stiftet i 1992 og er Danmarks 4. største mediabureau. Vi rådgiver og servicerer en række af verdens førende detail- og produktbrands via vores internationale netværk, IPG Mediabrands, ligesom vi arbejder med flere af de største nordiske og danske annoncører i regionen. Vores kunder tæller blandt andre Johnson & Johnson, Carlsberg og Salling Group.

Du vil få din daglige gang på vores kontor i Sankt Petri Passage, Kbh K. Læs mere om vores verden her på ium.dk