IUM var det bureau, der hentede flest prisnomineringer til årets prestigefyldte Rambuk-uddelinger. 

Reklamebranchens bedste mediearbejder hyldes traditionen tro ved ”Årets Rambuk” – en festlig aften med forplejning og prisoverrækkelser, arrangeret af Dansk Markedsføring.

For nylig udvalgte Rambuk-juryen de 55 arbejder, der er i spil til at modtage årets priser.

Finalisterne blev fundet blandt 135 indsendte cases, og blandt bureauerne optræder IUM i år som topscoreren med syv nomineringer, fordelt på LEGO, Scandlines og Sundhedsstyrelsen.

Rambuk-spændingen udløses den 1. oktober under eventen på Hotel Villa Copenhagen.

Ved Rambuk-uddelingerne i 2019 indkasserede IUM tre priser for arbejdet på Carlsbergs “Ny Dawn” kampagne.

Carlsberg-kampagnen, der blev til i samarbejde med Marvelous, CommunityContent, Thinkhouse og staerbo.communication,  blev belønnet med Effektprisen, Branded Content Prisen og Grand Prix Prisen.