Mediabrands-gruppen foretog i foråret en blød introduktion af gruppens internationale digitale enhed, ”Reprise Digital”, i hele Norden.

Mediabrands ansatte Nordic Managing Director Lasse Clarke Storgaard til at stå i spidsen for den tech-faglige oprustning.

Lasse kom fra et job som Chief Operating Officer hos GroupMs m/SIX, hvor han havde orkestreret bureauets digitale transformation og vækst siden 2014.

”Udrulning af et nyt bureaubrand i hele Norden var et tilbud og en udfordring, jeg umuligt kunne takke nej til. Vi er nu i fuld gang med at løse opgaven og bygge en stærk nordisk enhed, ” siger Lasse Clarke Storgaard, der har base i København.

Rambuk-aktuel

Reprise-teamet har allerede markeret sig på det danske marked.

Reprise står bag den unikke digitale marketing case, ”Home of Football”, der er på årets Rambuk-shortliste i den nye tech-kategori ”Marketing Automation”.  Casen handler om, hvorledes streamingtjenesten Eurosport Player på kort tid tiltrak tusindvis af nye abonnenter.

Reprise har eksisteret globalt siden 2003 og betjener kunder fra 54 kontorer spredt over hele kloden, og nu også i Norden.

Læs mere om Reprise her: reprisedigital.com

Yderligere oplysninger: Lasse Clarke Storgaard, på 60 44 00 20.

All rights reserved IUM A/S