google-site-verification: google94279bccb38b09dd.html

Den Belgiske specialøl, Grimbergen Belgian Pale Ale, iscenesætter sin forhistorie, der ikke alene er dramatisk – den er også autentisk.

Få mærker kan bryste sig med en historie, der dateres tilbage til år 1128, hvor munkene i den belgiske by Grimbergen begyndte at brygge øl i munkeklostret.

Gennem århundrederne er klosteret nedbrændt tre gange, men er hver gang blevet genopbygget af Norbertiner munkeordenen.

Øllen blev introduceret på det danske marked i 2014, og Danmark er på kort tid blevet det tredje-største Grimbergen marked i Carlsberg Gruppen.

I april-maj lancerer det belgiske specialsølsbrand en ny smagsvariant, Grimbergen Belgian Pale Ale, som er inspireret af nutidens humletrends.

”Vi er så heldige med Grimbergen brandet, at vi har en ægte og autentisk historie, der går helt tilbage til 1128, siger brand manager Charlotte Høgh Damgaard hos Carlsberg.

Høj production value

Den nye kampagne sætter et tårnhøjt niveau for production value, der er en spillefilm værdig.

De centrale ingredienser i kampagnen er en række film, som Grimbergen har fået produceret med Uncle Grey som bureau. Filmene er instrueret af Rune Milton og produceret af Thirsty.

”Forberedelserne til denne produktion har inkluderet dialog med munkene og besøg på klostret i Grimbergen for at sikre, at så mange detaljer som muligt blev holdt autentiske. Derudover var det essentielt, at så meget som muligt blev skudt “in camera” for at minimere brugen af special effects. Der blev derfor arbejdet med et massivt set-build på optagelserne, og det hele blev naturligvis efterfølgende brændt ned – præcis som i den originale historie,” siger Charlotte Porsager, Director of Operations & Client Services hos Uncle Grey.

IUM håndterede medievalget, der tæller både TV, YouTube, biografer og anden online aktivering. Der er produceret flere versioner af filmene med hvert sit tema, som bruges aktivt online.

Biografer spillede en central rolle i de første dage, hvor kampagnens særlige optaktsfilm blev vist eksklusivt i seks biografer landet over.

Se optaktsfilmen her: