Vi benytter generationsbetegnelser i flæng i disse år, når vi prøver at holde styr på tidens uregerlige trends, fænomener, og især hvordan mennesker tænker og agerer.

Af Insight Consultant Daniel Konstantyner, IUM Insight

Det interesserer både medieforskere, antropologer – og ikke mindst alle på annoncemarkedet. Men er vi skarpe nok på, hvem der er hvad, og hvor de slutter og begynder?

Nej? Fair nok. Det er heller ikke en eksakt videnskab.

Sagen er, at de definitioner, som vi slynger omkring os, ikke er mejslet i sten. Betegnelserne er værktøjer – eller mærkater – når vi skal analysere og tolke på trends; til eksempel forbrugeradfærd.

Hos IUM Insight – mediabureauet IUMs analyseenhed – er betegnelserne også tit op og vende. Når vi har behov for at illustrere de fundamentalt forskellige forudsætninger generationerne imellem, som de bevæger sig rundt i nutidens (medie-) verden, er generationsbetegnelser en meget anvendelig bred pensel.

Derfor har vi forfattet en lille guide til eget brug, godt hjulpet af den amerikanske tænketank Pew Research Center, der for nylig har skærpet sine definitioner:

The Silent (født mellem 1928-45)

Vores ældste generationsbetegnelse. I USA også døbt “The Lucky Few”, fordi de var relativ få i antal. De var heldige; selv om de var født under den store økonomiske nedtur 30erne og Anden Verdenskrig, så blev de voksne under den enorme velstandsvækst, der opstod i 1950 og 60erne, ikke mindst i USA.

Baby Boomers (1946-64)

Den enorme Baby Boomers gruppe, der fik afsæt i efterkrigstidens optimisme, har domineret utallige forbrugertrends og samfundsforhold i årtier. Og det gør de stadig, for de er krævende, og snart er de alle gået på pension.

Nu trænger nye generationer sig på og fylder gradvis mere, i takt med at de ældste Baby Boomers falder fra.

Generation X (1965-80)

Generation X var børn i nogle årtier med store sociale forandringer og med mange nye værdier.  Som børn blev de kaldt nøglebørn. Det var nye tider, og deres forældre var optaget af meget andet, mange kvinder kom på jobmarkedet, og flere var fraskilte set forhold til tidligere generationer.  Som teenagers og unge voksne blev de også kaldt The MTV Generation.

Som modne og voksne kalder researchere dem aktive og glade borgere med god work-life balance

Millennials (1981-96)

De er allerede den største generation i USA og magtfulde trendsættere. De er opfostret på Harry Potter, affaldsortering, gratis-nyheder og Google. De er måske den mest progressive, idealistiske og tolerante generation, som verden har set.

Hvilke begivenheder prægede dem? Et bud hentet fra Berlingske-artikel lyder: I 1999 kom Napster, som indførte musik online, i 2001 terrorangrebet 9/11 og derefter krige i Afghanistan og Irak, i 2004 gjorde Facebook medieverden social, i 2007 ramte den største økonomiske nedtur i 78 år, og i 2008 blev Barack Obama valgt som præsident med overvældende støtte fra Millennials.

Post Millennials ”Generation Z” (efter 2000)

De er i sagens natur 100% digitale natives. De har aldrig kendt andet. Pew Research Center præciserer “Post-Millennials” ved at antage, at de er født efter 1997. Det er valgt af hensyn til en række faktorer indenfor politik, økonomi og sociale forhold. Året 1997 betyder bl.a., at Post-Millennials var fire år, da 9/11 angrebet skete, og de har således ikke nogen erindring om begivenheden, og det regner Pew Research som en signifikant faktor.

De yngste i gruppen er Neo-Digital Natives; de er gået fra PC til mobile og fra tekst til video.

Kilde:  Pew Research Center.

Per Fanefjord Laursen

Author Per Fanefjord Laursen

More posts by Per Fanefjord Laursen

All rights reserved IUM A/S