google-site-verification: google94279bccb38b09dd.html

Har du lyst til at arbejde med sociale medier på et digitalt mediabureau med højt tempo og udfordrende arbejdsopgaver? Drømmer du om en karriere, hvor Instagram, Facebook, Snapchat, Linkedin, Pinterest og TikTok er centrale styrker i din marketing-værktøjskasse?

Så er jobbet som Social Media Trainee lige noget for dig.

Som Social Media Trainee i Reprise bliver du en support til vores kundevendte team, der vil sikre dig et højt fagligt niveau og en indføring i den konstante udvikling i digital marketing.

Det tilbyder vi
I Reprise varetager vi alt digital marketing på tværs af en spændende og udfordrende portefølje af store annoncører, bl.a. Lego, Carlsberg, Spotify, Scandlines og Salling Group. Digital marketing udvikler sig konstant i en retning af flere detaljer, efterspørgsel på større forståelse for forbrugernes adfærd og dertil planlægning af vores aktiviteter og effektmåling. Det er i dette spændingsfelt du vil få din rolle, som Social Media Trainee.

Til hverdag vil du supportere vores Paid Social eksperter med kampagneoplæg, analyser og evalueringer, hvorfor du også får tæt samarbejde med hele vores digitale organisation af specialister. Du skal være klar på både afvekslende arbejde i højt tempo og til tider rutineprægede opgaver, hvilket kan være udfordrende men også det der sikrer en stejl læringskurve.

Du vil være en del af vores digitale bureau på 25 personer i KBH K, som har et ungt, socialt og uformelt miljø med et højt fagligt ambitionsniveau.
Vi sørger selvfølgelig for den nødvendige oplæring i diverse systemer og processer, så du har et solidt grundlag for at varetage dine opgaver. Hvis du selv er proaktiv, kan du samtidig få stor indflydelse på dine opgaver og måden hvorpå de løses.

Du vil indgå i vores trainee-program Young Guns, hvor du ca. en gang om måneden mødes med alle husets øvrige studerende, hvor forskellige aktiviteter sikrer både faglig udvikling og et stærkt fællesskab på tværs af IPG Mediabrands.

Vores forventninger
Vi leder efter en kollega, hvor høj arbejdsmoral er en selvfølge, og deadlines altid overholdes. Du sætter en dyd i at sikre en høj kontinuerlig kvalitet, er detaljebevist og arbejder struktureret og selvstændigt.

Derudover er det en klar fordel, hvis du er teknisk lærenem. Du skal være talinteresseret og kunne fordybe dig i data og samtidig være i stand til at formidle og visualisere resultaterne.
Du føler dig hjemme i et uformelt, men professionelt miljø, er imødekommende og hjælpsom.

Praktisk erfaring fra lignende arbejde er naturligvis en fordel, men ingenlunde et krav, hvis bare du er lærenem og kommer med den rette indstilling.

Vi forestiller os, at du læser på CBS, Copenhagen Business Academy eller ITU inden for marketing eller IT med kommercielt fokus og er i starten af din kandidat eller på sidste år af din bachelor. Vores forhåbning er, at både du og vi ser videre perspektiver i samarbejdet, når din uddannelse er færdiggjort.

Stillingen er på 20 timer ugentligt og honoreres med en fast månedlig aflønning. Vi er fleksible i forhold til dit studie, og du vil således selv have indflydelse på hvordan din uge kommer til at forløbe, så det passer med timer og eksamensperioder.

Kort om os
Reprise er et digitalt mediebureau med speciale i digital performance marketing. I en større sammenhæng er vi del af det verdensomspændende medienetværk, IPG Mediabrands, herunder blandet andet mediebureauet, IUM og det digitale reklamebureau, Marvelous.
Samlet er vi i alt 120 ansatte i Danmark og godt 375 i norden. Vi er lokaliseret på Skt. Petri Passage 5, 2.sal, 1165 København K.

Sådan søger du stillingen
Matcher du ovenstående profil, og har du lyst til at blive en del af vores team, så send ansøgning og CV til Careerdk@mbww.com med teksten Social Media Trainee i emnefeltet.
Deadline for ansøgning er 15/11, men vi holder løbende samtaler og afventer ikke deadline, hvis vi finder vores kommende kollega.