google-site-verification: google94279bccb38b09dd.html

Troels Beck er netop tiltrådt som ny Head of Insights hos IUM.

Troels kommer til Mediabrands-gruppen, og mediabureauet IUM, med en solid bureau-ballast.

Han har senest haft titlen som direktør for Consumer Insights & Strategy hos OMD Danmark.

Enheden ”IUM Insights” betjener i praksis alle Mediabrands-bureauer med kundernes behov for analyse, markedsresearch, viden om forbrugeradfærd, kvalitative og kvantitative data, etc.

Troels Beck lover et særligt fokus på, at nye indsigter altid har en strategisk retning, og at bureauet sætter en retning for kunden.

”Jeg vil prioritere, at vi anvender metoder og værktøjer i en kombination, så de altid belyser kundens udfordringer fra alle sider,” siger Troels Beck, der afslører at han er nysgerrig på teknologi, men bevidst undlader at forelske sig i branchens mange buzzwords.

”I den sidste ende handler det ikke om teknologi eller data – det handler om at forstå menneskers adfærd,” siger han.

Tidligere har Troels Beck været direktør for Data & Insights hos Advice A/S, og før det Head of Insight hos Carat Danmark.

Længere tilbage sad Troels en lang årrække som Research Director hos MEC.