Da tv-reklamer kom på danske skærme i slut 80’erne, forandrede de reklamebranchen. Tv-reklamerne medvirkede også afgørende til oprettelsen af de første mediabureauer.

Nytårsaften i år runder historien om danske tv-reklamer et nyt skæringspunkt.

Nytårsaften kl. 24.00 er det 30 år siden, at TV3 lancerede en fælles kommerciel tv-kanal for hele Skandinavien.

TV3 gik i luften natten mellem 1987 og 1988. Gamle kilder har estimeret, at der var beskedne 230.000 potentielle TV3-seere i Danmark i 1988. Det hang formentlig tæt sammen med, at det først blev lovligt for danskere at eje en parabol i 1987.

Ideen om et nordisk tv-monopolbrud opstod hos den handlekraftige, velhavende svenske industrimand Jan Stenbecks – for familiens egne penge. Familiekoncernen Kinnevik var store i skovhugst og landbrug, men sønnen Jan havde bemærket, at tv-udbuddet i andre lande var mere mangfoldigt og langt mere underholdende. Det var på tide med et modspil til de noget stive, belærende public servicestationer i Sverige, Norge og Danmark, mente han. Han så mulighederne i ny teknologi – distribution via satellit – og mente også, at kommercielt tv også kunne blive en forretning.

TV3 lagde ud med danske, svenske og norske værter Blandt de danske i de første år var bl.a. badmintonstjerne Lene Køppen, Eva Jørgensen og Lotte Thor. På programmet var blandt andet NBC’s Saturday Night Live. Optakt til Vinter OL med Lene Køppen, mange film, quizzer og underholdning. I 1988 indførte TV3 også amerikansk fodbold.

TV3 var samtidig mange skandinavernes første mulighed for at se reklamefinansieret tv på deres eget sprog.

I Danmark kom TV 2 til allerede 10 måneder efter TV3, den 1. oktober 1988, og indtog naturligt rollen som lokomotivet for dansk kommerciel tv.

Dansk udgave fra 1990
I september 1990 blev TV3 opdelt i tre kanaler for Danmark, Sverige og Norge, så TV3 kunne sende programmer og reklamer specifikt til danskere, svenskere og nordmænd.

Nyt var også, at TV3 sendte sit signal fra England via satellit til Danmark, og var underlagt britisk lovgivning. Det åbnede bl.a. mulighed for at lave reklamebreaks i programmerne. Til gengæld var de britiske regler for billed- og sprogbrug ofte strengere end de tilsvarende danske.

Det var et meget umodent reklamemarked de første år, som TV 2 skulle trække i gang, men ved indgangen til 1992 introducerede Gallup og tv-kanalerne TV-meter-systemet, der sikrede elektroniske målinger af den faktiske sening. Det blev banebrydende for kommercielt tv, fordi tv præcist kunne dokumentere sine seere til annoncørerne.

TV3 fik sine første bredere sportsrettigheder i hus med erhvervelsen af UEFA Champions League i fodbold i 1993.

‘Fangerne’ var gennembruddet
Efteråret 1993, hvor TV3 kunne ses af 45 procent, markerer det egentlige folkelige gennembrud. Actionshowet “Fangerne på Fortet” var helt nyt, dramatisk og visuelt, og sugede seere søndag aften fra DR og TV 2.  Det kunne mærkes og gav rynkede pander hos andre kanaler.

I ’90erne skulle alle tv-selskaber knopskyde. TV3 fik lillesøsteren TV3+, der blev oprettet i 1996 som resultatet af en fusion af ZTV og Kanal6. Samme år hittede TV3 med tv-konceptet Rent Fup, hvor kendte mennesker blev fuppet på kreativ vis.

Fodboldchok
I 1997 går moderselskabet MTG på børsen i Stockholm og New York, og TV3 begynder at vise en del mere sport – bl.a. landsholdsfodbold. Det er også i december 1997, at TV3 kan præsentere VM i håndbold for kvinder. Jens Harder Højbjerg er vært.

Kulturminister Jytte Hilden indførte demokratiske kanalvalg i antenneforeninger, og det blev i 1997 afsæt til, at TV3 lancerer abonnement for sine to kanaler hos kabel-tv-husstande. Det bliver en millionforretning. Abonnementsforretningen udvikler sig så lukrativt, at den kan finansiere flere dyre sportsrettigheder – men samme forretning er samtidig temmelig afhængig af især eksklusiv sport.

I 1998 introducerer TV3 ”Hvide løgne” – det første danske bud på en ægte daglig soapserie. Samme år chokerer TV3 den gamle sport- og medieverden ved at købe alle rettighederne til den danske Superliga, der får hjemsted på lillesøsteren, TV3+. TV3 viser også kampe fra VM i fodbold i 1998, men ikke Danmarks kampe.

I efteråret 1998 krydser TV3 en ny programmæssig skillelinje. Der skiftes op i et nyt højere gear, da det nye fænomen “Robinson Ekspeditionen” (topfoto) rammer de danske tv-skærme. Danskerne stifter for første gang bekendtskab med reality-tv – den ægte rå vare, der i en årrække kan samle en million seere til de mest dramatiske afsnit.

I 2000 har TV3 vokseværk. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen indvier et nyt MTG- og TV3-hus på Christianshavn i august. Der er premiere på kriminalserien “Skjulte Spor”.

Brian-Tyson som Pay-per-view
Den digitale tv-verden er noget, man fantaserer om i branchen i 2001, men seerne får en lille forsmag, da Viasat/TV3+ udbyder kampen mellem Mike Tyson og Brian Nielsen som Pay-per-view.

I 2007 lader TV3 Nordisk Film producere serien 2900 Happiness – det andet bud på en soapserie. Samme år lancerer TV3 et historisk samarbejde med TV 2 om en ny sportskanal, TV2 Sport.

I 2009 fik TV3 endnu en søsterkanal med navnet TV3 Puls,

På det tidspunkt og i en årrække er TV3-kanalerne stadig relativt upåvirket af den snigende digitalisering af medieverden, som allerede giver især dagbladene store problemer.

TV3 afprøvede igen krimi-dramagenren i 2009 med public service-puljen i ryggen. ‘Lulu og Leon’ – i hele 12 afsnit – blev vist første gang i foråret 2009 og efteråret 2010. Men trods oprigtig begejstring blandt anmelderne trak serien ikke et tilfredsstillende seertal – ikke set i forhold til produktionsprisen.

Digitale vinde kan mærkes
Men MTG er nu ved at forberede sig på forandringens vinde og lancerede første forsøg med streamingtjenesten Viaplay allerede i 2011. MTG accelerer for alvor en selvstændig, ren digital forretningsudvikling fra efteråret 2013 – lidt sent, tænkte mange –  hvor det relancerede Viaplay spiller en hovedrolle.

Den klassiske vej til konsolidering – brand knopskydninger – er dog ikke passé i 2013.  Ved indgangen til året lancerer MTG hele to – TV3 sport1 og TV3 sport 2.

TV3 har stort set nydt vækst og succes i over 25 år, men de ”enklere” tider er snart slut. Kerneforretningen – reklame og abonnement – mærker for alvorlig, at nye tider og nye fjender står ved porten, da Netflix og HBO i efteråret 2012 ankommer til landet. DR TV og TV2 Play relanceres samtidigt.  Streaming af programmer som naturlig supplement til tv-sening bliver nærmest mainstream på få år. Det placerer ret hurtigt pres på den gamle guldrandede abonnementsforretning og skærer dybt i den tid, især de unge efterspurgte målgrupper bruger på kommercielt tv.

TV3 har efterhånden svært ved at finde og søsætte enkeltstående højprofilerede programmer, der rigtigt skovler seere ind til fladen.  Den skrappe public service-tv i Luksusfælden og mere rå reality i Paradise Hotel gør det godt, men tv-markedet er blevet så flagmenteret, at det er langt sværere for TV3 at ramme et hit-format.

TV3s krimidrama ”Black Windows” understregede i 2016, hvor svært det var blevet for kanalen at komme ud over rampen med en ægte programmæssig home-run.

Ny rolle som entertainment koncern
I 2017 frasælger MTG sine broadcast-kanaler i flere østeuropæiske lande. Signalet er et strategiskifte, en ny rolle i en bredere defineret underholdningsbranche og en forretningsmodel med flere ben. Det ses for eksempel i den offensive investering i e-sport og anden gaming.

Den historisk store fyringsrunde, der ramte alle nordiske TV3-organisationer i efteråret 2015, betragtede nogle som rutine besparelser i nye tider, andre så ”udrensning” af gamle flow-tv folk, mens andre igen så en trimning af den gamle organisation – en optakt til frasalg af flow-kanaler i Norden.

Tv-selskabet er nu godt på vej ind i en tilpasset rolle i tv- og underholdningsbranchen, men en gammel drøm lever stadig. Det står klart dette efterår, hvor der varmes op til medieforhandlinger i 2018.

MTG’s kongstanke om at bedrive tv-stordrift i Danmark med et opkøb af TV 2-koncernen er ikke lagt på hylden. TV3 bekræftede for nylig, at moderselskabet fortsat gerne vil købe TV 2 – hvis hele eller dele af koncernen sættes til salg.

Foto: TV3.

I 2017 frasælger MTG sine broadcast-kanaler i flere østeuropæiske lande. Signalet er et strategiskifte, en ny rolle i en bredere defineret underholdningsbranche og en forretningsmodel med flere ben. Det ses for eksempel i den offensive investering i f.eks. e-sport og anden gaming.

Den historisk store fyringsrunde, der ramte alle nordiske TV3-organisationer i efteråret 2015, betragtede nogle som rutine besparelser i nye tider, andre så ”udrensning” af gamle flow-tv folk, mens andre igen så en trimning af den gamle organisation – en optakt til frasalg af flow-kanaler i Norden.

Tv-selskabet er nu godt på vej ind i en tilpasset rolle i tv- og underholdningsbranchen, men en gammel drøm lever stadig. Det står klart dette efterår, hvor der varmes op til medieforhandlinger i 2018.

MTG’s kongstanke om at bedrive tv-stordrift i Danmark med et opkøb af TV 2-koncernen er ikke lagt på hylden. TV3 bekræftede for nylig, at moderselskabet fortsat gerne vil købe TV 2 – hvis hele eller dele af koncernen sættes til salg.

Foto: TV3.

All rights reserved IUM A/S